Proces over flere dage.

Af Inga Zara Warming

Tirsdag den 8 april 2025

Drøm

En del af en drøm. Jeg oplevede at se nogle udgravninger i jorden sammen med andre ting som jeg ikke længere husker, og at jeg gik gennem 3 stk, 10 meter høje og 3 meter brede porte. Det var som om, at der var indgange mellem nogle skolegårde.  Da jeg vågnede, var det med en opfattelse af, at der var noget, der blev gravet frem i underbevidstheden. Og det er spændende med synkronisitet, for i går så jeg, at der var en podcast med Kyle Case som virkede interessant, men jeg undlod at høre den. Du kan, længere fremme, læse hvordan informationerne i drømmen og i podcasten er med til at samle og inspirere til, det jeg oplever i løbet af de næste dage

Meditation og indre oplevelse.

Jeg healer Jan og vi hører en meditation med en kvinde, vi ikke har hørt før. 

Kanalen hedder “Rising Higher Meditation", det er en meditation ind til intuitionen. Vi står midt i et rundt tempel. Lyset stråler ned fra oven. Fra vores sjæls niveau stiller vi nu et spørgsmål til vores højere selv, som hedder og er,  Jeg er! 

Mit første spørgsmål er ; hvad er mit formål? og i min bevidsthed ligger deri, jo også følelser af frustratioen over, ked af det, forkerthed over, at jeg mærker, at jeg gerne vil ud og bruges, men på den “rigtige” og “gode” måde, hvor jeg kan viderebringe de indre energier og værdier!

Vi skal vælge én dør, af de mange døre, der er rundt i ydersiden af det runde tempel. Jeg mærker en dør, der har en blå udstråling. Da jeg går igennem døren, er der et stærkt lys og bag lyset eller i lyset er der en sort sten. Først, som vanligt, bliver jeg skuffet og bekræftet i følelser af forkerthed og afmagt. Men så opstår der en mening bagved, for stenen er en månesten. Og budskabet handler om, at ofte er det, jeg ikke bryder mig om, fyldt med positive budskaber. 

Jeg opfattede, at budskabet handler om, at det, at jeg synes at jeg sidder fast herhjemme og endnu ikke kan komme ud med mig selv, netop er budskabet i stenen! Stenen symboliserer den frustration, den vaklen i, at jeg synes jeg skal, jeg bør, og at jeg mærker behovet for at blive set og brugt. Derfor er stenen sort! Men budskabet i, at det er en månesten, er netop at denne tid og denne indadvendte periode er en vigtig og livgivende tid. Den er værdifuld! ligesom en månesten! Værdifuld fordi det er en modningsprocess, en indre oplysningsperiode som jeg kun kan være i, hvis jeg netop er mig selv, uden alt for meget ydre input! For de fleste af de indre processer handler netop om min selvkritik, den indre "revser" og dommer. Og personligheden tager lige nu mange former som jeg skal opdage! Det er som et løg, lag på lag, opdager jeg mig selv! og i lang tid har mit fokus været på at have kontakt indad og ville det så meget, men først nu opdager jeg de barriere, personligheden sætter op, hver gang det ikke rigtig lykkes. For det går hånd i hånd.

Egoets/personlighedens ønske om at fastholde beskyttelse af det indre autentiske barn.

Jeg hører Kyle Case i samtale med en kvinde der er ret syg og han hjælper hende ind imod, at erkende hendes indre sandeste væsen, hendes indre autentiske sande barn. Forståelsen er, at delpersonlighederne står i kø for hele tiden at sikre, at vi ikke når ind til kernen. Når ind og mærker den oprindelige følelse som det autentiske sande barn oplever og som jo gennem årene er blevet skjult og beskyttet af delpersonligheden for at beskytte barnet. En del af det vi skal opdage, er hvordan delpersonlighederne virker og det er en væsentlig del af samtalen mellem Kyle Case og kvinden.

Her nogle eksempler: Selvom vi ikke er klar over det, er det egentlig en delpersonlighed, der er den, der søger efter indsigt og hjælp til at forløse barnet, men denne del, der søger ønsker i virkeligheden ikke, at forløse barnet fra beskyttelsen, for så er denne delpersonlighed ikke længere nødvendig og mister derfor sit liv.

Hvis vi eks søger hjælp og en hjælper fortæller et eller andet som f.eks skjuler en del af løsningen på det vi søger, så kan vi finde på, hurtigt, at sige - det ved jeg godt, det har jeg prøvet osv. men lige der er det faktisk delpersonligheden, der forsøger at sørge  for, at vi ikke får erkendelsen.

Så snart vi, i en samtale, hele tiden vender tilbage til omstændigheder og årsager til problemet eller taler om fortiden eller fremtiden, ja så er det også delpersonligheden der er i gang.

Ofte vil vi kritisere os selv for at have en følelse og sige åh, jeg burde ikke have denne følelse for jeg har det jo bedre end andre osv. alle “burde” og “skulle” ord forhindre os i, at få fat i den oprindelige følelse i kernen af os selv.

Og så vil delpersonligheden altid forsøge hurtig at løse tingene, eks ved hurtig, at forsøge at få det bedre straks og finde på undskyldninger osv. 

Ideen er, at vi skal blive så bevidste, at vi tør se alle de krumspring, som personligheden laver for at forhindre os i at erkende den oprindelige følelse. Og eks i stedet for at søge efter et svar, så i stedet, søge at åbne sig for at modtage et svar om hvad det drejer sig om og idet vi gør det, sige tak til personligheden for at have beskyttet os men at nu er vi klar til at være sammen med den oprindelige følelse og det autentiske barn. 

Det som jeg opfattede omkring mig selv, i podcasten er netop det, at det handler om at turde være i, og lade de ærlige indre følelser vise sig, uden at skulle skynde sig at gøre noget med det eller fixe det. For det åbner for at vores sande selv kan vise sig mere tydeligt. Det er alle delpersonlighederne, der hele tiden vil fortolke de følelser der er  i gang og helst også fixe det. Men idet vi bliver ved med, at tillade de forskellige delpersonligheder, at fortolke og fixe, opnår vi ikke den sande kontakt, for delpersonligheden ville så miste sit liv og det vil den jo helst ikke!

Onsdag den 9 april 2025

Drøm

I nat drømte jeg igen. Denne gang var Jan og jeg i gang med at renovere en lejlighed, og der var også ting der skulle bæres ned i kælderen fra den tidligere lejer af lejligheden. Der var bl.a. en stor kasse med børneting og babytøj, der skulle i kælderen. Jeg kunne dog ikke forstå at den skulle derned når nu lejeren var flyttet og hun havde solgt det? men det var ikke blevet hentet og vi vidste ikke hvor vi ellers skulle stille kassen. Lidt senere på natten halvdrømmer jeg og bliver urolig for det barn der ligger i kassen og sover. Hvis nu barnet vågner og oplever at være lukket inde i kassen og i kælderen. Senere på natten igen oplever jeg, at den sten jeg nogle gange holder, når jeg sover, kommer med i drømmen. Jeg oplevede at stenen, der har flere gyldne streger eller gyldne årer, knækkede over og at der var ligesom en stor gylden åre lomme, der åbnede sig og alt det gyldne flød ud.

Lige der, om morgenen var jeg endnu ikke klar over hvor fortællende drømmen var i forhold til de oplevelser og erkendelser jeg får i disse dage.

Men de næste dage bliver jeg bevidst om, at det jo er mit indre autentiske barn, der ligger i kassen og er på vej til at blive opdaget. At stenen knækker og det gyldne flyder ud, fortæller netop om, at nu er det muligt at bryde de begrænsende overbevisninger og lyset og en endnu større del af,  JEG ER! kan bryde igennem.

Flere synkronisiteter og opdagelser, der leder vejen mod større erkendelser.

Endnu mere synkronisitet. For en måned siden hørte jeg om Gen Nøgler. De er frembragt af en mand ved navn Richard Rudd. Han lavede en kort meditation, hvor man har bevidstheden i sin mave og efter lidt tid og positiv nærvær i maven, så lægger man et tema, som man ønsker at arbejde med og ændre sin forståelse af, omkring sig selv, ind i maven og lader det stige opad via rygraden, op og ind i Brahams kamer, inde midt i hjernen. Med ideen om, at det igangsætter en proces, der kan hjælpe med erkendelse og forløsning. Det er ikke meningen, at man bevidst skal gøre mere, men blot lade det komme til én. Jeg valgte at lægge min evige mad, kaffe og vægt tema ind i maven og sende det op i Brahmas kammer.

Ca en uge senere hørte jeg en youtube med Bashar, der bliver kanaliseret af Darryl Anka. Her fortæller han om det med, at det altid er sværest lige før daggry. At, idet man er lige på

nippet til at erkende og slippe en begrænsning, så vil vores personlighed kæmpe hårdt for, at vi ikke skal få øje på det, der vitterlig kan forløse os fra begrænsningen. Se afsnittet med Kyle Case. Lige der, da han talte om dette, gik det op for mig, at det var det, der var i gang for mig, omkring mit tema: mad, kaffe og vægt. Jeg blev klar over hvor meget og hvor længe min personlighed har kæmpet for at holde mig fast i dette begrænsende spor.  Her handler det ikke så meget om konsekvensen som jo er overvægt, men mere om alle de tanker, “burde” og “skulle” og selvkritik, som personligheden hele tiden præsenterer for mig og efterlader mig i en evig følelse af utilstrækkelighed, uduelighed osv.  Alt, hvad man giver energi, vokser, og det gælder jo også de tanker og den dialog, vi evigt har med os selv, også selv om det er ubevidst.

Med denne erkendelse i erindring og fortællingen fra Kyle Case i frisk erindring, står jeg nu op til en ny dag og skal have morgenmad og kaffe. Jeg spiser lidt A38 med mysli og laver kaffe. Efter en lille time mærker jeg en rastløshed og det får mig til at synes, at jeg da lige skal have et knækbrød med ost. Mens jeg er i gang med at smøre, kommer jeg i tanker om, at jeg jo nu kunne prøve at spørge lidt dybere ind i mig selv, om hvad det er for følelser jeg har, som får mig til at synes, at jeg har brug for at spise. Og så nu, denne gang,vil jeg bevidst forsøge at slippe uden om personlighedens ønske om at fixe og handle.

Hvad dækker mad over?

*Jeg føler sorg, sorg over at være efterladt, over at være fortabt fordi jeg føler, at jeg er blevet efterladt, alene og ensom. Jeg er bange, bange for alt, bange for at blive gjort fortræd. Jeg stivner, når de taler hårdt til mig, jeg kan ikke lide at være her, for jeg ved aldrig hvornår de igen “slår” mig med deres ord og energi. Jeg er ulykkelig, for jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen, for så snart jeg går ud, er det som tusind lynnedslag mod mig!

Jeg mærker fortvivlelse. De lokker mig med søde ord og falskhed. Jeg vil bare gerne forsvinde! Det er som, at jeg har gemt mig i et skab under en trappe og ingen ved, at jeg er der. 

Jeg spørger mit indre selv: Hvad vil der ske hvis du forsvinder? Så er jeg fri, så kommer jeg hjem. At komme hjem. Hvordan er det at være fri og være kommet hjem? 

Så er der ingen begrænsninger, ingen der “slår” mig, så er jeg fri energi, som en klynge af energi der er fortættet ind imod hinanden til en lysende pulserende uafgrænset kugle. Det er sådan jeg virkelig er, det er mig. Der er ikke noget jeg skal, jeg ER bare i denne pulserende energi af JEG ER!

Hvad laver du så? Jeg er! Jeg er tilpas, i væren, i alt hvad der er! I ingenting og i alting. Jeg er som et lille plankton i det store ocean, der lader sig drive med, ind og ud imellem alle og alt andet.

Samtale med mit indre JEG ER!

Hvem er du?

Hvem er du? Jeg er alle og ingen, alt og intet. Jeg antager former efter det jeg er i nærheden af. Men MIN væren er altid den samme. Her er mit hjem.

En del af mig erfarer det chok, der sker, idet en del af min bevidsthed oplever at være i den fortættede energiform. Menneske formen. Det er en helt ny måde at opfatte alting på og chokbølgerne opstår pga. forskellen i vibrationen og frekvensen i forhold til det jeg jo også er.   Nemlig, JEG ER! 

Det er de lavere frekvenser, som opstår i menneskeformen. De flyder over i min form og danner de følelses aspekter i mig, som jeg oprindelig er, og jeg mærker de overbevisninger, følelser og tanker som jeg oplever her i denne menneskeform. Når jeg i mit oprindelige væsen, JEG ER ! oplever dette og befinder mig i denne lavere frekvens. Så er den første tilskyndelse at ville tilbage, for der er ikke samme direkte forbindelse mellem JEG ER! og menneskedelen. Det er som en form for hukommelsestab. Menneskeformen registrerer alle energier men har ingen hukommelse til at begribe og fastholde sin oprindelse med.

Hvorfor deler du dig så? Fordi det bidrager til skønheden i kontrasterne! Eks. sangen fra Leslie, der vandt X Factor, har rumsteret i dit hoved siden du hørte den. Der er så meget kærlighed i ordene og i hende og hendes stemme. Og alligevel, og samtidig, lever hun med diverse følelser og begrænsninger. 

Forestil dig i milliardvis af lyspartikler i forskellige farver, strukturer og frekvenser i Oceanet af alt hvad der ER! Her bumser lys partiklerne ind og ud mellem hinanden og farver hinanden og mærker hinanden i alt hvad der ER! Og idet de gør det, skabes nye "former" nye lyspartikler.

Det er alle OS! JEG ER´erne! i Oceanet, der deler os i alle dråberne og danner de nye dråber, “former” med forskellige vibrationer, frekvenser og farver. Valget i forhold til hvilken

dråbe JEG ER! antager, er mere en slags sammensmeltning i det øjeblik lyspartiklen nærmer sig en anden lyspartikel og i det øjeblik, sker en slags fusion og skaber at en del af mig - JEG ER! forplanter sig ind i en ny form, til dråben og i dette tilfælde Inga.

I formen, dråben, opleves det som et slags chok, fordi forskellen mellem frekvensen i JEG ER! og Oceanet og eks menneskeformen Inga er forholdsvis stor.

Men hvorfor er der denne store forskel? Kontrasten i skønheden kan ikke opleves hvis denne forskel ikke er der!

I de momenter JEG ER!, er i formen, uanset hvilken af de pt, 8 milliarder menneskeformer der ER  fysiske lige nu, i de momenter hvor skønheden fødes ud af de lavere frekvenser, så opleves det i MIG!, i Oceanet som en berigelse. Ligesom idet Leslie synger og er i dette flow, uanset hvordan hun ellers har det, lige der opleves berigelsen.

Det er som at opleve varmen i fødderne, efter at de har været i det kolde vand i et stykke tid. Eller som nu, i dette moment hvor Inga, erkender sin forbindelse til mig, JEG ER!, at hun bliver bevidst om at hun har været så bange, at hun har skjult mig så længe, og nu opdager hun mig!

JEG ER! Lige her! Og i dette moment oplever jeg en berigelse i mig, i skønheden der opstår ud af kontrasten.

Så den berigelse af “Altet”, alt hvad der ER, som opstår pga. skønheden i kontrasten, den breder sig ud i hele “Altet” og får det til at ske igen og igen. og derfor deler “Altet”, Oceanet, sig igen igen i dråber, der igen deler sig til mindre dråber, der fortætter sig til en menneskeform, der så oplever kontrasterne og skønheden opstår.

Det er, for så vidt, ikke noget “Altet” “beslutter” skal ske, men det er selve “livets” proces, at det sker af sig selv. Og alle fortættede former, mennesker, dyr, planter, sten osv, der opstår, uanset på hvilken vibration og frekvens, de opstår på denne måde. Det er som en naturlig proces, der sker ligesom planter, der ikke har en beslutning om at vokse og blomstre, men mere har en slags kodning, der får det til at ske.

Oceanet og dråberne - vandet er som spejle!

Den form og frekvens, du som væsen har antaget, har en form for dobbelt spejl. For, JEG ER! er den større dråbe, som bliver fortættet til de mindre dråber. Der kan sammenlignes med vand, der bliver fortættet til dug. Så, JEG ER! fordeler mig og mine oprindelige lyspartikler ind i de mange mindre dug dråber.

Så, JEG ER! fra “Altet”, er afspejlet i alle dråber og alle dug dråber, men frekvensen i dugdråberne er ens og derfor opstår de følelsesmæssige oplevelser så ensartede. Så hver eneste energi fortættet form, eks menneske formen, har så at sige 2 spejle, som ligger bag ved hinanden. Det ene spejl vender sig mod mig i JEG ER! og det andet spejl, spejler og genspejler de frekvenser som eks menneskeformen erfarer og oplever sammen med de andre menneskeformer.

Det er i de spejle, der momentvis opstår skønhed i kontrasten, mellem det som mennesket oplever som svært og i momenter alligevel omsætter til skønhed. Det er som, at det forreste spejl, det I kalder Egoet eller personligheden, i det moment, opløser sig og der er fri adgang til mig, JEG ER!

Samtidig, i menneskeformen, sikre spejlene også, at Egoet har mulighed for at erkende de blokeringer, der også skabes pga den lave frekvens i menneskekroppen. Spejlene hjælper til, at mennesket får lejlighed til at finde og begribe de blokeringer, der skabes i kroppen og i Egoet pga den lave frekvens. JEG ER! ønsker så mange berigelses muligheder som muligt og det fordrer at Egoet i de enkelte momenter opløser sig. Det er dertil spejlene hjælper. Det er en samskabelse, for menneske formen eks Inga tiltrækker omstændigheder og andre mennesker der viser hende hvor blokeringerne er. Det er spejlene! Og det er de følelsesmæssige oplevelser, der opstår sammen med andre og i forskellige omstændigheder, der er nøglen til at løfte sin indre frekvens.

Så andre mennesker og omstændigheder ER spejle og spejler alt, hvad menneske formen er! Altid!

Søndag den 13 april 2025

Kl 02 22 Fuldmåne.

Erkendelse af skjult selvkritik som har arbejdet siden barndom.

Jeg vågner kl 01 50 og tager noget vand. Ser lidt på månen og lægger mig igen. En times tid senere vågner jeg og Jan er oppe og han lokker mig ud af sengen og vi sidder lidt og ser på månen før vi går i seng igen.

Jeg lægger mærke til, at jeg har lidt trykken og klemmen i den øverste del af min mave. Og som vanligt er mit mindset, at det er resultatet af at jeg igen har spist for meget og min sædvanlige argumenteren med mig selv om, at prøve at love mig selv, at nu SKAL jeg ikke spise så meget mere, selvom jeg jo godt ved at det ikke rigtig lykkes mig. Så der er følelser af frustration, nedværdighed, selvkritik, ikke god nok, opgivenhed og uduelighed, følelser som dette evige mindset sætter i gang.

Men lige pludselig oplever jeg, at det faktisk er mit solar plexus chakra, der arbejder og skaber denne klemmen og kvalme agtige oplevelse. 

Det sætter jo det hele i et helt nyt perspektiv. Jeg opdager, at jeg faktisk altid fortæller mig selv at jeg spiser for meget! Altid! Når jeg har ondt eller har bevægelse i maven eller har ondt ell

er er besværet andre steder i kroppen eller når jeg eks får hjertebanken, når jeg bevæger mig eller når jeg helst vil spadsere langsomt osv. Så, er det fordi jeg har spist for meget og er tyk! Det er hen over årene blevet til en sandhed, en overbevisning!

Jeg bliver bevidst om, at det går helt tilbage fra min barndom, når jeg eks ikke kunne følge med de andre eller tøjet strammede. Og jeg blev også, delvis, bevidst om det dobbelte i min overbevisning. Da jeg som barn spiste som en trøst, for at kunne være til i denne verden, hvor jeg mærkede alt det jeg var i chok over at opleve, ja så blev maden både min ven og fjende. Det er som en dobbelt sløjfe på Egoets beskyttelse. Først beskytte og dæmpe følelserne med mad og så bagefter, når jeg havde ondt i maven eller ikke kunne følge med, ja så var det fordi jeg forgifter mig selv med mad og kaffe og er for tyk!

Så opstod den Ego/ personligheds indre kritiker med selv rettelsesættelse, selvkritik og dommen over mig selv. Og ikke mindst, de medfølgende følelser, der opstår i kølvandet på dette.

og som aller øverst beskrevet, bliver dette en selvforstærkende tilstand og overbevisning, som fastholder de begrænsende mønstre og følelser, så det sande autentiske selv ikke kommer til udtryk.

Afslutning

Når jeg ser tilbage gennem den periode der er forløbet og beskrevet ovenfor, er det med lige dele forundring og glæde over, at opleve og erkende nye sider af mig selv og hvordan synkronisitet, dag for dag, har skubbet mig mod disse erkendelser og samtidig har jeg stor ærbødighed og respekt for de processer, vi som mennesker er en del af. Den beskrivelse af “Altet” som

JEG ER! fortæller, giver mig et helt nyt perspektiv på det liv, vi alle lever, med en større accept af, at de processer vi gennemlever er forstadier til den skønhed der omtales. Skønheden i kontrasten og at vi, idet vi opdager vore begrænsninger og træder igennem dem, bidrager til Altets berigelse. Og samtidig bliver jeg bevidst om, at vi ikke hverken kan eller skal forcere tingene, men åbne vores øjne mere for alle de invitationer vi får til, at erkende nye sider af os selv. Og at vores højere selv nok skal puffe os mod erkendelserne. Og ikke mindst, at vores højere selv bliver ved og ved, indtil vi opdager det. Ud over de konkrete erkendelser og oplevelser i perioden oplever jeg, som en ekstra bonus, at jeg hviler meget mere i mig selv. Jeg har meget større ro, klarhed og tillid til livet, til mig selv og til at det, der viser sig for mig i livet, er gaver for og til mig. 

Livet og oplevelserne sker ikke imod mig, men det er alt sammen til og for mig!